ankomst..

hun nikkede tavst da hen hentede deres ting og fuldte med ud i stalden hvor deres heste stod. hun gik direkte over til avalon, hendes hest, og gnubbede den blidt på mulen. hun så vurderende på drengen de kaldte svin.
- vi tager ham med os forløbig.. han vil blive beskyldt for det du gjorde mod værten. det er bedst at tage ham med.. indtil videre..
hun så over på drengen..
- først hvad er dit navn? jeg nægter at kalde dig svin..
hun rynkede på næsen bare ved ordet.
- og kan du ride?

// du har en pointe //

Drengen trak på skuldrene og lavede nogen opgivene fagter med hænderne og nikkede bagefter og sagde "Ja... Jeg kan ride." Tristan tog de bedste sadler og det bedste hovedtøj han kunne finde og sadlede lynhurtigt hestene op. "Vis vi skal ride langt, skal vi bruge sadler." konstaterede Tristan og tog fat i knægten og sagde "Vis mig hvor pengene er" drengen førte an og kort efter kom Tristan tilbage med en lille pung og talte pengene og trak lidt på skuldrene da han smed 3 guldmønter forand Risika, som drengen hurtigt samlede op og rakte tilbage til Tristan.

- har vi noget mål, jæger?
hun så med et løftet øjenbryn på guldmønterne og så spørgende på tristan.
- hvad skulle de til for?
hun svang sig smidigt op på hesten, og smilede glad. hun nød at være sammen med tristan, det fik hende til at smile.. meget!
da hun så på drengen, var der noget udefinerbart i hendes blik.

Tristan skubbede drengen hen til hans hest som om han var en krigsfange. Tristan kravlede også op på sin test og bandt et reb om drengens hest, som han bandt fast i sin egen saddel. "Så han ikke kan stikke af." sagde Tristan til Risika og hentydede til rebet og bukkede hovedet da han red ud af stalden. Drengen red selføleligt efter Tristan, da han ikke kunne andet. Tristan red i et langsomt tempo og kiggede sig over skulderen for at tjekke Risika var med.

hun så med rynkede bryn på ham, og red efter dem. hun brød sig ikke om den måde tristan havde behandlet drengen. han havde behandlet drengen som en fange? det kunne da ikke være meningen..
- du svarede mig ikke.. har vi et mål?
der var noget drillende i hendes øjne, og hun smilede skævt.

"Mmmh." mumlede Tristan som et ja, og sagde derefter. "Vi skal derhen, hvor du skal hen." Tristan smilede stort til hende, han havde jo aldrig fået afvide hvor hun ville hen?... Han selv ville bare gerne til nærmeste storby, men det var vel en dårlig ide nu?... Ihvert faldet, hvor Tristan havde slået den mand ihjel, knægten ville nok blive eftersøgt. "Men det kan godt være vi er nød til at gemme os et par uger i bakkerne eller en af de skove længere inde i landet.."

- vi bør nok undgå en storby, nu hvor vi har ham på slæb.
hun nikkede hen mod drengen, der sad anspændt på sin hest.
- jeg var oprindeligt blevet hyret til at genere nogen lidt, men det udsætter jeg gerne for at være sammen med dig.
hun red op på siden af ham og smilede kærligt.

Tristan rakte smilende hånden ud til hende for at holde i hånd med hende, han kunne mærke sit hjerte banke kraftigt og hans kinder blev blussende røde, men det prøvede han at skjule ved at kigge op i himlen. De var efterhånden nået ud af byen og 200-300 meter væk. "Vi slap væk fra byen uden de blev mistænktsomme... Så nu gælder det om at komme væk før de blir det."

med et blidt smil på de røde læber tog hun hans hånd og klemte den blidt. hun så ham rødme og hendes smil blev bredere. hun mærkede også selv sit hjerte banke, men hun rødmede ikke. så bare forelsket på ham.

//bliver nok mit sidste svar idag, da jeg er monster træt xD //

Tristan smilede også til hende og gav hendes hånd et blidt klem og red til de nåede første skovstrækning, hvorefter han hoppede af hesten og tog buen og hans bedste 4-5 pile og sagde "Jeg skaffer noget mad til mig og knægten, for vi har vist ikke noget du kan spise?". Tristan smilede til hende og pegede på knægten og sagde "Du gør som hun siger ellers så vil du ikke vide hvad der sker." det var jo nok nærmere en konstatering, men det var tydeligt at Tristan alligevellet nok ikke stolede på drengen.

- jeg spiste i nat... så jeg har ikke et akut behov for næring lige nu..
hun vidste jo ikke at han havde hørt da hun kom ind i nat efter sit måltid. hun havde bare lagt sig mæt og tilfreds ved siden af ham.
hun nikkede til tristan da hun hørte hans ord til menneske drengen..
- rolig min kære.. han skal gøre som jeg siger.
hun gik roligt hen til ham og lagde armene om ham. hun havde lyst til at kysse ham, men gjorde det ikke.. ventede til han selv tog interitiv.

Tristan ventede på hun kyssede ham, men det gjorde hun ikke, Tristan kiggede flovt på den anden dreng, og vendte så hovedet mod Risika og gav hende et hurtigt og blødt kys på hendes læber, og aede hendes ryg blidt. Måske kunne de godt vente lidt med at spise, tænkte han.... "Jeg venter lidt med at jæge." sagde Tristan i en spørgene tone mens han kiggede på Risika.

hun nikkede til ham og lagde hovedet mod hans bryst. hun vidste hvordan drengen skar ansigt over deres kys men lod sig ikke mærke med det.
hun kunne mærke hans bløde kys mod sine læber og mærkede sit hjerte banke hårdt.. hun lænede sig tættere ind mod ham og så op på ham.

Tristan kyssede hende ovenpå hovedet og kiggede rundt i lysningen for at se om der var et potientelt sted at sove i nat, der var som regelt en rævegrav, eller et ulvebo, i sådan nogen lysninger her. Han så også en rævegrav, ovre i den ene ende af lysningen, den så ud til at have stået uberørt i et stykke tid. "Skal vi blive her i nat?" spurgte Tristan, som ville vide om hun ville videre.

- ja lad os det, min kære..
hun gled ud af hans greb og satte sig ned på jorden. hun åbnede armene som tegn på at han skulle komme ned til hende.
drengen kunne lige så godt være forsvundet ud i den blå luft, for i hendes verden var der lige nu kun de to..

Tristan skulle til at sætte sig ned, da drengen stak i et skrig og tog tre lange skridt og stod omme bagi Risika... Drengen pegede skrækslagen over mod en busk og sagde "Der er en slange derinde!" Tristan gik hen til busken, og satte sig stille og roligt på hug og tog slangen op, det var bare en sølle rottesnog på 1,5m Tristan tog slangen og satte sig over ved siden af Risika og drengen, hvorefter han begyndte at ae den, for at vise drengen der intet var at frygte.

risika så surt på drengen med sine meget grønne øjne, men vendte sig så mod tristan og slangen.
hun så på slangen og så videre til drengen. det var jo ingen stor og farlig slange.. bare en lille en.
hun fortrød sit valg om at tage ham med.

Tristan satte slangen i græsset og lige så hurtigt som den var kommet forsvandt den ind i skovens høje græs. Tristan lagde en arm om hende og gav hende endnu et kys, på munden. Drengen sad mut et lille stykke bagi dem. Han var tydeligvis jaloux eller keddede sig. Tristan tog sin bue og rakte drengen den sammen med et par pile og sagde "Leg med den." Drengen snuppede hurtigt buen og løb et stykke væk med den, drengen prøvede at trække buestrengen, men kunne ikke, efter gentagne gange at have forsøgt, kom han tilbage og lagde buen forand dem.

hun lagde sine arme om ham, og slap ham kun da han gav drengen sin bue. hun så med skinnene øjne på ham og smilede stort. hendes spidse hjørnetænder var synlige, som et ubehagelig bevis på hvad det var han sad og kyssede med. hun kunne mærke sine spidse tænder mod sin læbe og vendte hovedet væk.
- vi burde ikke være sammen.. jeg er farlig for dig.. du ved hvad jeg er og hvad jeg har gjordt og gør hver gang jeg spiser..
de grønne øjne var blanke da hun så ned i jorden.

"Tjooh... Men jeg dræber jo også for at spise?, eneste forskel er du spiser mennesker." sagde Tristan. Og smilede til hende, forskellen var jo ikke stor, de var begge en slags jægere, han dræbte bare vilde dyr, og hun almindelige civiliserede mennesker. Tristan lagde venligt en hånd på hendes knæ, og nikkede, som tegn på det ikke var så slemt.

- da vi først mødtes ville jeg også dræbe dig..
hun så med blanke øjne over på ham og kyssede ham blidt på munden inden hun rejste sig og gik over mod sin vallak, avalon.
hun kunne ikke være forelsket i et menneske! det var for dumt! men det var hun.. det kunne hun mærke over det hele.. en dag ville hun skade ham.. bide ham.. det kunne hun ikke lade ske.. han skulle ikke ende som hende!

Tristan sprang op og smed en arm om hendes mave og trak hende med ned i græsset. "Du bliver her til vi har talt der her igennem!" sagde Tristan nærmest beodrene som om hun var en soldat. "Fortæl mig hvad der er galt." sagde Tristan endnu en gang i en meget beodrene tone og kiggede hende forskrækket i øjnene. Det her var ikke meningen, skulle ske.

hun krummede sig sammen nede i græsset, med hovedet vendt fra ham.
- en dag vil jeg ikke kunne styre mig selv og komme til at bide dig.. og du må ikke ende som mig! det vil jeg ikke tillade! selvom det betyder at jeg ikke kan være tæt på dig. du har ingen anelse om hvor meget jeg elsker dig.. jeg ved ikke om jeg ville kunne bære at se dig som en blodtørstig vampyr.
hun så stift ud i luften, og bekæmpede en voldsom trang til at vende sig mod ham og putte sig ind til hans bryst.

//sry jeg først svarer nu, men en af mine veninder kom lige forbi og skulle aflevere noget lånt grej //

Tristan lagde begge arme om hendes liv for at få hende til at blive der. "Altså, jeg ved jo hvordan jeg håndtere dig når du blir slem... Ellers så må vi jo bare sørge for du får noget at spise engang imellem." Sagde Tristan og rokkede hende blidt som med et lille barn der skulle sove eller som var ked af det.

- jeg ved det.. jeg ved det.. jeg er bare bange for at jeg en dag kommer til at gøre dig ondt!
Risika lukkede øjnene og vendte sig om mod ham. hun lagde hovedet ind mod hans bryst og kunne mærke hans arme om sig.. hun følte sig tryk.. men også ked af det.. for hun vidste at hun en dag ikke ville kunne holde sig tilbage.