ankomst..

hun lagde sit hoved mod hans bryst, og lukkede tilfreds øjnene.
hans arme om hende fik hende til at føle sig tryk, og et stykke tid lå hun bare med lukkede øjne og lyttede til hans regelmæssige åndedræt, før søvnen også overmandede hende. hun drømte ikke, som vampyrer aldrig gør men befandt sig i et tomt mørke.

Tristan drømte alle deres hændelser igennem, lige fra den dag, de var i den hemmelige hule, til dagen idag, faktisk drømte han også om han stod op dagen efter, men så sluttede drømmen og startede bare om, sådan drømte han hele natten, men hver gang blev drømmen enten mere og mere rolig eller mere og mere brutal, en af gangene så han krigere fra provinsen forsøge at overtage skovområdet, og i den anden drøm generobrede oprørerne provinsen... Mærkelige drømme altså.

// så spoler vi lidt igen xD //

da solens første stråler ramte hytten, slog vampyr kvinden øjnene op. hun kunne mærke at hendes døgnrytme var blevet vendt på hovedet, på grund af den dybe udmattelse i hendes krop.
tristan havde stadigt armene om hende og hun prøvede at bevæge sig så lidt som muligt for ikke at vække ham.
han så så sød ud når han sov.. så ung.. og uskyldig.. det var på en måde svært at tro på at han var røver.. men hun havde jo set ham i aktion.
hendes lange hår lå som en vifte om hendes hovede, og hendes grøøne øjne var stadigt søvnige.

Slog øjnene op da hun bevægede sig af ren refleks og famlede efter sin kniv nede ved hans liv, lige indtil han huskede hvorfor han var der, og hvad han havde lavet. Tristan lo "Du må altså gerne vække mig vis du vil op." Tristan aede hendes kind og satte sig op i sengen. Tristan gabte og strakte armene og ryggen så det sagde knæk, hvorefter han sad og hang lidt, han var ikke træt, stadigvæk, han skulle bare lige vågne.

- du havde brug for søvnen.
hun blev liggende.. stadig træt.. de sidste par dage havde hun kørt på blod og adrenalin, men adrenalinen var forsvundet, og det var noget tid siden hun havde fået blod.
nu var hun træt. som en kat rullede hun sig sammen, og så meget sød ud.

"Jeg tager ud og skaffer halm nu... Skal vi tage andet med?, evt. et menneske?" spurgte Tristan og rejste sig og begyndte at tage tøj på, når de skulle det ene kunne de lige så godt det andet også. Han regnede med hun blev hjemme, det gjorde det fleste 'finere' damer jo, men det vidste han jo ikke helt om hun var, han havde aldrig spurgt ind til hendes rang og familie.

- gerne et menneske.. hvis du vil..
hun så spørgende på ham..
- jeg ville have taget med dig hvis det ikke havde været fordi jeg var så udmattet.. det beklager jeg, elskede..
hun så op på ham, stadig rullet sammen som en kat. hendes løvgrønne øjne var trætte og hun så ikke ud til at være specielt udhvilet.

"Det gør ikke noget, søde, bliv du liggende og sund dig lidt." sagde han og kyssede hende på panden hurtigt forsvandt han op og ruskede i knægt, Tristan opdagede han havde glemt sin bue og sværd nede ved Risika og skyndte sig ned og hente det og forsvandt igen... Et par timer efter kom de tilbage med en bundet pige og de to heste læsset med halm som de smed i stuen, pigen førte Tristan ned til Risika, og da Tristan var gået op listede knægt ned til Risika og hviskede bønfaldene til hende. "Vil du ikke undgå at dræbe hende, så kan jeg beholde hende?".

hun så et øjeblik uudgrundeligt på drengen, men lod så bamhjertigheden vinde og nikkede tøvende.
- jeg dræber hende ikke.. gå nu dreng.. du vil ikke bryde dig om det her..
hun trak pigen tættere på og trak hendes hovede til den ene side, så hun kunne se halspulsåren. hendes spidse tænder gennembrød hurtigt den bløde hud på pigens hals og hun drak grådigt.
pigens klynken forsvandt i takt med at risika langsomt sugede mere og mere af hendes blod.
tilsidst trak hun dog sine tænder tilbage og lagde blødt pigen på sengen. blod løb ned af hendes hage, og hun rejste sig for at gå ud til søen for at bade.
på vej ud af hytten, så hun over på drengen.
- hun er din..

Tristan sad udenfor og snittede i en pind, til det blev noget der lignede et kastespyd, han havde allerede et par stykker af dem liggende ved siden af sig. Inde i hytten sad knægt og forbandt pigens hals og aede hendes arm, mens han langsomt gav hende noget at drikke. Tristan smilede sødt til Risika og klappede på jorden ved siden af ham.

hun satte sig ved siden af tristan og lænede hovedet mod hans skulder.
- tak for måltidet..
hun rettede sig op og smilede til ham.
- jeg tænkte på at tage et bad.. vil du med?
hun rejste sig op og så påfordrene på ham.

"Selv tak.." sagde Tristan og smilede til hende, og nikkede så og sagde "Ja, da." Tristan smilede til hende og ventede på hun ville gå ned mod søen. "Jeg har aldrig snakket så meget i mit liv." mumlede Tristan flovt, han var vant til at kunne være stille flere dage, måske uger i træk, det sidste med problemer, godt nok.

- det er godt at snakke, kære..
hun smilede drillende, og tog hans hånd, mens hun trak ham ned mod søen. hun havde stadigt kun særken på og hun hoppede hurtigt i vandet, da hun kom tæt nok på. med et par tag svømmede hun længere hen af breden, indtil hun fandt et sted med skygge.
hun havde lige fået blod og var stærk nu, så der var ingen grund til at hun skull svække sig selv mere end højest nødvendigt.

Tristan trak tøjet af og hoppede i vandet og svømmede efter hende, og dykkede under vandet og dukkede op lige forand hende med et stort smil, han kunne godt lide at dykke faktisk, og i det hele taget at svømme, men det var ikke ofte, han gjorde det, han plejede jo at jage istedet fordi han havde jo ikke så godt tid til at svømme pga. han jo oftest havde levet som jæger og nomade.

hun var klar da han dukkede op, og sprøjtede med et grin en masse vand i hovedet på ham. hun var bevidst om at hendes særk var ret gennemsigtig nu, og dykkede ned under vandet, så kun hendes øjne var over vand.
hun svømmede lidt tættere på ham.. nu med hele hovedet over vand, og smilede.. rigtigt stort.

Tristan svømmede hen til hende og stillede sig forand hende og sagde "Er man lidt blufærdig?". Tristan selv, var jo ikke ret blufærdig, men han elskede at mobbe andre med de var det, vis de var det.
Tristan dykkede under vandet igen og svømmede rundt om hende i noget der lignede en blanding af omvendt rygsvømning og hundesvømning.

- pft.. ikke noget specielt..
hun rejste sig helt op, og kastede sig over ham. så blufærdig var hun heller ikke! det skulle han få betalt! hun grinede, mens hun kastede sig over ham..
vandet omkring dem ville afbøde faldet, hvs han overhovedet væltede, for så meget kraft brugte hun heller ikke på at prøve at vælte ham.

Tristan lod sig vælte med tog hende med i faldet, og lod sig synke til under vandet og slap hende så og svømmede op til overfladen og lo, det her var sjovt, mente hans barnlige hjerne, indtil nogen kom til skade ihvert faldet. Tristan hoppede lidt lalleglad rundt og dansede og grinede samtidigt, han gjorde alt for at få hende til at grine af sig.

hun grinede af ham, og hendes øjne skinnede muntert. hun kunne mærke den våde særk trække hende ned og begyndte at vade om mod breden.
hun trak den over hovedet og lagde den på jorden.. bredt ud så den hurtigere tørede på den solrige plet hun havde lagt den i.
hun gik igen ud til tristan, som stadigt klovnede rundt og hun smilede godmodigt.

// skal logge ^^ vi skrives //

Tristan svømmede over mod hende og satte sig i det lave vand og kiggede ud over resten af vandet... Tristan tænkte sig lidt om og kiggede så smilende på hende og sagde "Jeg har faktisk familie i dette område her... Må jeg hente min fætter og hans kone?, så de kan bo her i nærheden?, lige for tiden er de daglejere, de kunne jo hjælpe mig og Knægt med vores gøremål?" Tristan syntes det var en brilliant ide, men ville vente og høre hendes svar.

- så længe de ikke er for tæt på, kan jeg ikke se nogle problemer i det..
det kunne hun faktisk, men holdt dem for sig selv. det var ikke svært at se hvor glad tristan var for forslaget og hun måtte bare styre sig, og prøve at undgå at de fandt ud af hvad hun var. hun brød sig ikke om når for mange vidste hvad hun var, og slet ikke når de var mennesker.
hun smilede prøvende..

Tristan lagde en hånd på Risikas inderlår og nussede det blidt, mens han stadigvæk kiggede ud over søen... Den var nu entenligt meget pæn den sø, det havde han aldrig lagt mærke til før. Tristan kiggede op mod huset, hvor Knægt var gået igang med at hugge brænde med en økse, som han åbenbart måtte have fundet i huset?, men man kunne tydeligt se og høre han ikke var vant til det.

hun bevægede sig tættere på ham, og lagde hovedet på hans skulder. hun sukkede nydende da han nussede hendes inderlår, men tænkte alligevel over hvad hun dog havde rodet sig ud i.. hun var sammen med et menneske! hun tænkte på hvor meget det var modsat hendes, og ikke mindst hendes artællers, natur.. alligevel smilede hun..

Tristan sad lidt uroligt, og var allerede træt af at 'lege' i vandet. Han kiggede ofte søgene ud mod skoven eller op mod huset, han vidste ikke helt hvad han kunne lave lige nu... Han kunne gøre alt for at genere menneskerne i landsbyerne her omkring?, eller han kunne måske sætte ild til deres marker og på den måde tvinge dem væk fra området?

hun så op på ham med klare øjne.
- hvordan har du tænkt dig at få gjordt drengen derinde til en kriger? han er stadig kun et barn..
hun så opmærksomt på ham, og lyttede til de urytmiske lyde af drengens brænde økse. tydeligtvis ikke noget han havde gjordt før..