T: kort før midnat
S: en bred brolagt gade
O: kun Risika
V: Vindstille.. månen er fremme.
Risika kom lydløst gående op af de brolagte gader i rigmandskvarteret. hun var klædt i mørkt tøj som sad tæt til hendes lange slanke krop. en hætte skærmede hendes hvide hud, og forhindrede den i at lyse op. hun havde et par korte små knive i hånden og det var tydeligt at hun kunne bruge dem.
skyggerne var tætte omkring hende, og hun holdt sig hele tiden inde ved husmurene. hendes hjerte sang i brystet.. hun havde været sammen med sin elskede i et par uger nu, og var mere lykkelig end nogen sinde før i sit lange ''liv''.
endeligt fandt hun det hun havde ledt efter. et stort hus med en høj mur omkring. som om den kunne holde hende ude! hun smilede hånligt og hendes lange, spidse hjørnetænder borede sig ned i hendes læbe.
med øvede bevægelser kastede hun et lagt reb, med en krog på, op over muren og sikrede sig det sad ordenligt fast.
så begyndte hun at klatre. og bad til at der ikke kom nogen ude på gaden nu..