ankomst..

Tristan aede hendes kind og rejste sig op og rejste hende op bagefter og lagde armene om hende og hviskede i hendes øre, "Vi kunne gemme os i skoven... Bare dig og mig... Og så ham.... Og bare bo der, bygge et hus, få børn, leve en fredelig tilværelse?" Tristan kiggede hende i øjnene og kyssede hende så på munden, for at vise han ikke bare stod og lavede sjov.

hun rystede på hovedet. det var sådan noget hun havde drømt om da hun stadig kun var et barn. det gjorde hun ikke mere.. men hun smilede alligevel, for tænk hvis det kunne blive sådan.
- det vil jeg meget gerne! men vil du kunne finde dig i at blive et sted.. i så lang tid?
hun så spørgende op på ham.

"Så længe der en form for storvildt, så kan jeg ad godt finde mig i at blive der." sagde Tristan overvejende, han havde jo aldrig tænkt på at slå sig ned, han var jo kun 16, næsten 17 år gammel. Det længste han havde boet et sted havde været.... de første 5 år af hans liv i en mindre bondeby, hvor hans far, var byvagtskaptajn.... Der boede omkring 60 personer i byen og der var 4 byvagter udover hans far.

- men det behøver ikke være endnu, min elskede.. du er stadig ung.. jeg har tid nok.
hun smilede til ham, og lagde glad sit hoved mod hans bryst. det var lige som en drøm det her.. bortset fra at vampyrer ikke drømmer. derfor måtte det være virkelighed!

"Tror du så ikke vi skulle tage afsted allerede nu og finde et sted med en sø?... Eller en å eller flod?, jeg og dyrene skal jo have drikkevand." sagde Tristan og tilføjede "det skal han, jo også." Tristan ventede lidt på svaret men gik så hen og spænde hestenes saddeltøj og gav dem hovedtøj på, de skulle ikke spilde tid, de skulle finde et godt sted så hurtigt som muligt.

Risika nikkede tavst, stadigt smilende, og gik over mod avalon. hun skubbede med blide bevægelser tristan væk, der var ved at spænde dens seletøj, og gjorde det selv.
- du kender området bedst tror jeg.. så du fører an.
hun så over på ham hen over hestens ryg.

Tristan piftede, efter drengen, så kunne drengen selv vælge om han ville med. Tristan sprang op på sin hest og tænkte sig lidt om og sagde derefter "Vis vi skynder os skal vi fem timer mod syd og så syv mod øst..." Tristan begyndte små travene at ride mod øst, jo før de kom frem, jo bedre... Og desuden, vidste han at der lå en forladt hytte ved den sø han ville hen til. For han havde selv været med til at bygge den.

risika trak sin hætte op, og sprang op på avalon. hun løftede et øjenbryn da han fortalte hvor lang tid det ville tage, det var svært at se hvad hun tænkte men der var et glimt af undren i hendes øjne.
hvordan kunne han holde styr på tiden så præcist? det bekymrede ikke hende hvor meget tid det tog.. hun skulle nok nå det.. men han var jo trods alt et menneske.
hendes hest fuldte uden besvær tristans vallaks fart, og bag hende kunne hun høre drengen sidde op.

Tristan red uafbrudt de fem timer mod syd, som de skulle for der var jo som sagt ingen tid at spilde, tvært imod. Tristan stoppede efter de fem timer, de var ude på en tilsået mark, med hvede. Der var kun 2-3 timer tilbage idag med lys... Tristan vidste ikke hvor vidt det ville være klogt at ride videre, for der var jo røvere i skovene. "Skal vi ride videre?, men så skal vi være forberedt på kamp, her kunne jo være røvere i skovene eller sådan noget?".

- de bliver ikke noget problem.. tro mig.. natten er mit element.. og min skaber..
fra mørket under hætten kunne man mærke at hun smilede og de lange spidse tænder var meget synlige mod hendes røde læber.
hendes kappe var hviklet rundt om hendes slanke krop så ingen hud var ude i solens stråler.. det ville kun gøre hende svagere, og det havde hun ikke brug for.

Tristan smilede ved hendes smil og havde allerede vendet sig til hendes tæmder. Tristan satte i galop og håbede bare på de fulgte ham, de kunne nå derhen på 4-4,5 vis de virkeligt pressede hestene nu, og det havde Tristan tænkt sig de skulle, for han ville gerne sove i et rigtigt hus igen i nat, han var træt af at sove i naturen, selvom han var jæger.

hun prikkede til sin unge vallak som straks satte i galop efter sin makker, og hun lyttede et øjeblik efter drengen bag dem. hun kunne tydeligt høre den tunge hests skridt og var ikke i tvivl om den godt kunne følge trop med dem.
hun nød galoppen og længtes efter vinden igennem hendes hår, men hun vidste at hun måtte beholde hætten på.

//Så spoler vi lidt xD... Igen ..

Langt om længe, sent om natten nåede de til en ret stor sø, søen var nok noget der lignede 500m i diameter, på begge sider, Tristan kendte udemærket dette område kunne man mærke på ham. Tristan vendte hesten og red over på den anden side af søen hvor der var noget lignene en hytte og et halvstort skur ved siden af, hvor de 3 heste sagtens ville kunne stå inde sammen. Tristan gik ind i huset, som ikke var låst, og gik hen til en stige og kravlede op af den og åbnede en lem man kunne se der var et mindre loftrum deroppe på loftet var der kun 1,20 til loftet, men man kunne sagtens bo deroppe. Tristan kom ned med nogle gamle nussede tæpper. "Der er en kælder nedenunder, den er skjult, det kan være vores værelse?" sagde Tristan og tilføjede "Vis du altså stadig vil dele med mig?".

- behøver du spørge..
hun gik over og kyssede ham blidt på munden. Risika smilede drillende til ham og lagde armene om hans skuldre.
deres heste stod fredeligt og græssede og drengen havde ført sin hest ned til søen for at få noget at drikke.
hun kiggede ikke tilbage på dem, han vidste godt hvad de lavede.

Tristan hev en reol til side, på ca. 150kg, uden de store anstrengelser, han blev godt nok lidt rød i hovedet, men det var meget normalt, når man slæbte noget tungt, Tristan fjernede et lille tæppe og åbnede en lem, og kravlede ned. Rummet var faktisk okay stort det var noget der lignede 3x4m og der stod to rigtige senge dernede med gammelt muggent halm i godt nok, og så lå der en stor stak rigtige tæpper, som ikke var så slidte som de andre. Tristan gik hen til et gammelt lys som stod ved et lille bord mellem de tog senge, og tog et tændstål som lå ved siden af det og tændte det, så man kunne se meget mere dernede. Tristan smilede og sagde "Jeg var med til at bygge det her hus!".

hun satte hænderne i siden og så med et løftet øjenbryn rundt.. hun smilede dog.
- hvis vi skal sove på dem, skal de nok lige luftes.
hun pegede over på madrasserne med et grin, og gik længere ind i rummet. hun smed med en skødesløs bevægelse kappen på gulvet og kiggede nærmere på kælderen.

Tristan hev halmen ud af sengene og tog 4 normalt størrelse sværd frem fra halmen i hver seng som han lagde i en bunke, han fandt også 9 knive i halmen. "Vi overfaldte engang nogen soldater og gemte våbnene her, til vores modstandskamp, vi vidste at vores land en dag ville blive taget." sagde Tristan forklarene og nikkede over mod våbene, Tristan smed halmen op ovenpå og råbte "KNÆGT!" kort efter kom knægtens hovede til syne ved lemmens åbning. "Ja?" sagde Han med et stort charmerende smil, Tristan smilede venligt igen og spurgte "Vil du slæbe halmen ind i kaminen, som er på din..." Tristan tænkte sig om. "Den er på din højre side?". Knægten nikkede og smed halmen i kaminen.

hun så interesseret på sværdne og alle knivende. hun så undersøgende på dem, og trak de tre mest velholdte ud af bunken. det var tydeligt at hun havde mange erfaringer med at finde gode knive.
- ah.. et velkomment suplement til min samling.
hun grinede og et drillende glimt kom frem i hendes øjne. hun elskede knive, og var også dygtig med dem.. hun havde i forvejen gemt 7 knive rundt omkringi hendes tøj.. det var sjældent at der var nogen fandt dem alle sammen.. meget sjældent!

Tristan nikkede bare og tog to sværd og kravlede op og rakte det ene til knægt. "Er du intresseret i at blive røver?" spurgte Tristan, drengen som nikkede ivrigt og begyndte for første gang at tale i længere sætninger, "Sådan en rigtigt røverhøvding, og så overfalder vi gårde og små byer, og rekruttere en masse andre unge mænd... Ligesom i historierne?". Tristan smilede over drengens fantasi, og syntes entenligt det var en god idé. "Nu må vi jo se, men det kan sikkert godt lade sig gøre."

hun vendte sig mod drengende.
- men så vil jeg være den smukke røverdronning.
hun valsede over mod dem, med et stort smil på de røde læber. hendes øjne var forførende, som hun gik over imod dem, og de var svære at se væk fra. det var let at føle sig fanget.

"Skal vi til og i seng?, vi må godt nok undvære halmen idag, men det kan vi jo skaffe imorgen?." Tristan lukkede døren og skubbede slåen for, så døren jo var låst, de skulle jo ikke risikere at få ubudne gæster. "Behold sværdet ved dig, okay?" sagde Tristan til drengen som nikkede og spurgte "Hvor skal jeg sove?" Tristan pegede ovenpå, og gik selv nedenunder i kælderen igen, han havde godt lagt mærke til Risika's forførende øjne før, men gengældte dem bare med et smil.

- du er umulig, elskede.. og det er derfor at jeg faldt for dig.
hun lagde armene om ham, og så stor smilende op på ham. hendes øjne var tindrene grønne og skinnede at lykke.. over at have ham ved sin side..
hun holdt mere af ham, end hun nogen sinde før havde holdt af nogen, og hun lagde ikke skjul på det.

"Hvorfor ellers da?" spurgte Tristan og kyssede hende og tog nogen tæpper og lagde i den ene seng så det blev et tykt lag tæpper, lidt ligesom en meget blød madras, Tristan smed sine ting ved siden af sengen og beholdt kun bukser på, og sagde "Kan vi ikke dele seng, så kan jeg bedre holde varmen?" selvom det ikke var derfor, han ville bare gerne have at de delte seng i det hele taget, for hyggens skyld.

hun smilede kærligt til ham.. og lagde alt sit tøj, med undtagelse af sin særk ved siden af sengen. hun lagde sig ned og strakte armene ud mod ham. hendes hud var lige så hvid og fejlfri som altid og særken skjulte ikke meget af hendes krop.

Tristan lagde armene om hende, han var stadig lidt træt efter i forgårs, han havde jo gået et godt stykke tid uden søvn... Og det genvandt man ikke bare på en dag, især ikke når man lige havde reddet i 15-16 timer som de jo havde ialt i dag. Tristan gav hende et kys på kinden og sagde "Godnat." og lagde sig så til at sove med armene om hende.