ankomst..

Risika klemte lige så blidt tilbage og tog også hans anden hånd.
- jeg lover at jeg vil aldrig skade dig! og det er ikke så lidt at love for en vampyr..
hendes øjne glimtede og hun følte noget boble i hendes bryst.. noget som hun ikke havde følt meget, meget længe. kærlighed?
hun smilede kærligt, og satte sig med ryggen op af ham.

// vi fortsætter imorgen! og held og lykke //

"Jeg hedder rigtigt... Tristan" Tristan tyggede lidt på navnet, det var mærkeligt han havde ikke brugt det længe, og man kunne se han ikke følte at han reagerede på navnet, nok nærmere at det var en frase, men hun var den første der havde hørt det siden hans far døde, det var altså en stor tillidserklæring. "Men jeg blev kendt under navnet Jæger, fra første gang jeg slog nogen ned, for det var faktisk et uheld jeg kom til at skyde en mand mens jeg var på jagt, og så berøvede jeg ham, fordi jeg troede han var død, men det var han ikke, og så blev jeg altså kendt under navnet 'Stimands-Jægeren' ikke fordi jeg nogensinde har jagtet stimænd, men fordi jeg var røver og jæger. Men folk siger bare Jæger eller Jægeren, så ved folk hvem jeg er, det er efterhånden gået hen og blivet mit navn, jeg reagerer faktisk på det."

- Tristan... det er et kønt navn.. det minder mig om mod..
hun så smilende op på ham, mens hun stadigt holdt hans hænder i sine. hun trak hans arme rundt om sit liv, og lagde de hvide hænder oven på hans. veltilpas lænede hun sig tilbage mod ham, og nød hans varme, og vandet omkring dem.

Tristan flettede sine fingre med hende, mens han havde dem om hendes liv, og prøvede at give hende et kys, hvilket blev et meget mærkeligt kys, fordi han var lidt panisk, over det. Tristan smilede flovt til hende og lænede sig også en lille smule op af hende, og kiggede ud over søen, den var faktisk slet ikke så stor, som han havde regnet med. Søen altså.

hun blev ikke specielt overrasket over kysset, og kyssede tilbage. en varme spredte sig fra hendes bryst og ud i hele hendes krop.
hun smilede glad til ham, og en lille smule forelsket.
hun drejede sig mod ham og kyssede ham igen. det var mange, mange år siden hun havde haft det sådan med nogen.
hendes lange hår lå ned af hendes hvide ryg og hendes grønne øjne skinnede, før hun lukkede dem. hun lagde armene om ham og nød det.

"Skal vi komme videre, inden det blir mørkt?" spurgte Tristan og nussede hendes mave blidt. Selvom Tristan var jæger hadede han at sove under fri himmel, så kunne man nemligt blive overfaldet, eller fryse til døde, og det havde Tristan da ihvert faldet ikke lyst til... Så hellere leje et værelse på en kro.

- ja.. det må vi hellere.
hun tog hans hånd og trak ham op af vandet. hun smilede stort mens hun vadede ind mod breden og samlede elegant sin særk op på vejen.
med hurtige skridt gik hun ind i skyggen og satte sig træt på sin kappe. det var lang tid siden hun havde hvilet, og det lange stykke tid ude i solen havde svækket hende. hun trak benene op under sig, og lænede hovedet tilbage mod træet. hun lignede fuldstændigt den unge kvinde hun havde været da hun blev forvandlet.

Tristan tog sine bukser og sko på, men smed hans trøje i vadsækken, han spænde pilekoggeret fast i bæltet istedet, så det var nemmere at trække pile mens de red, buen hang han over skulderen igen, og sværdet lagde han også i vadsækken, som han lagde over hesten. Han gik over og hjalp Risika op at stå, da hun havde sat sig ned, og gik hen til sin hest og svang sig elegant op på den og ventede på hun satte sig op på sin.

hun trak med hurtige bevægelser sit tøj på og gik over til sin vallak.. men ikke før hun havde slået hætten op på sine kappe. hun havde fået nok sol for idag... og for de næste mange dage.
hun svang sig hurtigt op på hesten og smilede til tristan..
- nå jæger.. hvor skal vi hen?
det muntre glimt i hendes øjne var tydeligt, som hun drev sin hest over mof hans.

"Til byen, vel." sagde Tristan stedkendt og red videre hen af vejen, i tølt og kiggede sig flere gange over skulderen for at sikre hun ikke blev væk fra ham. Tristan satte tempoet lidt op, da de var ude på åbent land, og stoppede så da han nåede op på en stor bakke og man kunne se en halvstor by, et stykke væk, der var vel en 5-6km til, den by.

hun red i trav op på siden af ham, og holdt godt fat i sin hætte. den måtte ikke falde af, for hun orkede ikke sollys lige nu.. hun smilede hver gang han så tilbage på hende, men når han vendte sig om igen, forsvandt lidt af smilet. hun var udmattet, rigtigt udmattet. hun havde været på farten hele natten, og der efter ude i sollys i mange timer. det gjorde selv hende udmattet.

Tristan red ned til et stort hus og hoppede af hesten og gik op og hamrede på døren. "Har du nogen værelser ledige?" spurgte Tristan, den store tykke mand da han åbnede døren. Manden kiggede først på Tristan som om han havde tænkt sig at slås med ham, men slappede så helt af, da han så Tristans arme var ca. lige så store som hans egen. "Ja jeg har et etmandsværelse ledigt... Du kan få det for 30kobberstykker om dagen." sagde Manden opgivende. Tristan nikkede tænksomt og kiggede så på Risika og spurgte "Skal vi dele værelse.... Eller?" Tristan vendte sig mod manden og spurgte "Hvad så med en staldplads til hver af hestene og foder?" manden kiggede på Tristan og sagde "15 kobber pr. hest." Tristan nikkede igen, det havde han sagtens råd til.

- lad os bare dele..
hun gled træt ned ad hesten og bevægede sig smidigt over til tristan. hun smilede venligt til værten, og klappede sin vallak, som var fulgt efter hende. hun holdt allerede meget af den hest. hun vendte sig mod hesten og så lidt nærmere på den. den var mørkebrun, med sort man og hale og den havde sorte øjne. hun så den i øjnene og et smil lyste hendes ansigt op.
- hej avalon..
hun hviskede det lavt ind i den øre og hendes øjne var glade og meget klare grønne.

Tristan gav manden 60 kobbermønter, som manden nøje talte og nikkede så hvorefter han råbte "SVIN!, kom og stil de heste ind i den stald!!" en ung beskidt knægt nok ikke ældre end 11-12 år, som var klædt i meget laset tøj, gik ud og tog fat i hestene og førte dem om bagi huset. Tristan lagde den ene arm om livet på Risika, da han kunne se hun var træt. Tristan tog Risika op i sine arme, og bar hende da han så manden gå op af en trappe og række dem en nøgle, hvorefter manden gik ned af trappen igen. Tristan låste døren op og gik ind og lagde Risika på etmandssengen og lukkede så døren igen.

hun lagde sig ind mod ham da han bar hende, og strakte sig veltilpas i sengen.
- en seng.. endelig! en rigtig seng!
hun smilede glad og lukkede kun lige sin kappe op før hun krummede sig sammen som en kattekilling og lukkede øjnene, veltilpas.
hendes lange pandehår gled ned foran hendes ansigt, men hun flyttede det ikke. hun mærkede den bløde madras under sig og sukkede glad. man kunne godt blive træt af at sove på jorden med en kappe over sig.. og det var hun..

Tristan tog sit sværd og en kappe op af vadsækken og lagde sværdet, sammen med buen og pilekoggeret på bordet i rummet, han lagde vadsækken og lagde på den som med en hovedpude, hvorefter han trak kappen over sig og lukkede øjnene og prøvede at sove, da hun begyndte at tale om rigtige senge. "Ja den ser da ud til at være en rigtig seng." halv mumlede Tristan.

hun lagde sig tæt op af ham og smilede, stadigt med lukkede øjne. hun så ret sød ud som hun lå der.. de ikke helt voksne træk, de røde læber, høje kindben og lange hår der lå som en vifte om hende.
hun var tæt på at sove, men hun sov ikke helt endnu. hun gabte.
- jeg tror ikke der er nogen der angriber os i nat.. og hvis der er kommer de til at stå overfor en vampyr der lige har sovet.. tro mig.. det er ikke behageligt..
hun kom til at tænke på hvor lang tid siden det var hun havde spist og besluttede sig for at vente et par timer til tristan sov, og så liste sig ud og finde noget spiseligt.

Tristan sov meget hurtigt, han havde vænnet sig til at når han lagde sig ned skulle han sove, uanset hvad tid på dagen det var, for nogen gange kunne der gå dage mellem han fik søvn, andre gange kun timer, han vidste det aldrig helt. Så hurtigt lå Tristan i en dyb søvn under den varme kappe og med hovedet på vadsækken.

Risika rejste sig hurtigt. hun kunne kun alt for tydeligt lugte hans blod og høre hans puls, men hun huskede sit løfte til ham og havde tænkt sig at holde det.
hun åbnede forsigtigt døren for ikke at vække ham, og så blidt tilbage på ham.
med lette skridt løb hun ud af huset, og videre ud i byen. hun måtte hurtigt finde noget mad og så tilbage til tristan.
i en gyde så hun en mand gå, forsigtigt og listende. tydeligtvis i samme profession som hende. og hun gik hen imod ham med vuggende hofter og et indbyndende smil. hun så at han stoppede og begærligt stirrede på hende, men det ændrede sig til rædsel da hun vred halsen om på ham. han nåede aldrig st skrige.

godt mæt kom hun tilbage på deres lille værelse. stor smilende og med mandens pung i sit bælte. hun håbede ikke at tristan var vågnet.

// bliver nød til at smutte nu.. er tilbage omkring kl 15 ^^ //

Tristan hørte hende komme tilbage men åbnede ikke øjnene, han regnede med hun havde været på toiletet eller sådan noget, så han lod sig bare falde i søvn igen. Tristan sov hele den nat, og vågnede faktisk ret sent dagen efter ved at han hørte tumult nedenunder. Tristan rejste sig op og stak en kniv i bæltet og tog sin trøje udover uden at knappe den, bare lige så den dækkede kniven, Tristan gik nedenunder og fik et chok da han så den voksne mand fra dagen før banke 'Svin'. Tristan gik i vrede hen og kastede manden ind i en reol, med en masse flasker med alkohol i, så det kunne høres i det meste af huset noget smadredes. Alle andre end Tristan og Risika, var heldigvis taget afsted. Manden brølede af vrede og rejste sig og løb lige mod Tristan men Tristan trak hurtigt sin kniv og holdt den lige ud, så manden spidede sig selv på Tristans arm. Mandens hostede blod op og sank sammen, hans ene lunge var punkteret, og drengen der blev kaldt 'Svin' sad gennembanket og blodig op af en væg nede i stuen. Tristan slæbte liget væk og rengjorde sin kniv og satte sig ind i stuen til drengen som om intet var sket.

//Bare ok

risika kom udhvilet oh mæt gående ud fra deres værelse. hun havde haft godt af at hvile og hun var i strålende humør.
hun gik ned og lagde armene om tristans skuldre og kyssede ham på kinden.
- god morgen..
hendes stemme var varm og hendes øjne mindede om et nyudprunget blad, så grønne var de.
hendes øjne flakkede over til drengen der sad op af væggen.. alt det blod..! men hun kunne godt styre sin sult, for det var ikke længe suden hun havde spist..
- hvad er der sket?
hun så bekymret ud..

// jeg tager til scenarie i lejre nu, så jeg er først hjemme meget sent søndag aften.. vi skrives //

//Det er bare okay xD... Jeg overvejede faktisk at tage til det scenarie xD!, nå men jeg skal til hobro istedet ..

"Jeg 'kom til' at stikke krofatter ned." konstaterede Tristan og pegede om bagi en bar, hvor man kunne se lidt en af storblodpøl, glide frem. Drengen sad stadig i chok, indtil han pludsligt rejste sig op og vaklede ovenpå. Tristan så ud til at være upåvirket af situationen, men han var bange lige nu... Rigtigt bange, han havde bare lært at styre sin frygt, for man måtte ikke vise frygt i sådanne situationer.

Risikas pupiller udvidede sig drastisk da hun så blodpølen. hun havde ingen problemer med at lugte blodet. med øjnene lukket hårdt sammen lagde hun hovedet tilbage og hun så sammenbidt ud.
vampyren gik over mod døren, med usikre skridt, som om hun hele tiden skulle til at vende om.. hen mod blodet..

// AND IM BACK!!!! WUHU!!!! du skal med til 2'eren i september!!!! //

Tristan gik over og tog hendes hånd og sagde nærmest hviskene "Vent her, jeg henter lige vores ting." Tristan løb op ovenpå og snuppede deres ting og lagde dem i vadsækken hvorefter han gik ned, han havde drengen som blev kaldt svin med. "Du skal vise os hvor vores heste står!" beodrede Tristan, drengen og åbnede døren hvorefter han skubbede drengen ud af døren, og fulgte efter drengen om bagi, og ind i stalden, deres heste stod der sammen med en hest der lignede en arbejdshest. "Skal vi tage ham med?" spurgte Tristan, Risika.


//Jeg tror ikke jeg har tid eller penge xD.. og så er min mor nok ikke så glad for jeg tager til Lejre alene xD//