Ny Dæmon men lad vær med at gå i vejen

T:Aften
O:alene og ny
V:masser af Dæmoner
S:Abbadon, den Sorte Fæstning

Diablo gik for sig selv rundt han var ny på disse kanter nogle Dæmoner prøvede at skubbe ham han lod sig blive skubbet rundt uden at gøre noget imod det men da en af dem prøvede at slå ham undgik Diablo det og skød ild lige i nakken på Dæmonen Dæmonen besvimede af det og resten så måbende på ham "lad mig være" sagde han

Amber kom gående hen ned ad gaden og kom gåene forbi ham, hun skilles sig ud af de andre omkring dem, da hun lignede et menneske, selvom hun lignede et menneske var hun utrolig smuk, en sand skønhed, hvad laver en som hende dog her i denne mørke området, et menneske , eller var hun et menneske, Amber tænkt *lad mig finde ud om der er kommet nye dæmoner til landet* tænkte hun og kiggede små omkring så det så ud som om hun bare kiggede for ikke at gå inden i nogle

Zann gik rundt igen mellem dem alle for at se om der var nogen fra hans gamle sted som var kommet her til men ingen han blev vred over det og gik forbi en pige som han med vilje bankede skulderen ind i "se dig dog for" sagde han ligeglad og gik videre mens han kiggede rundt

Amber så mod pigen som bliv skubbet til, hun var ved siden af hende og så hjælp hun hende op , pigen takke og løb væk, men Amber forstå ikke hvorfor hans vrede skulle gå udover en lille pige, hun var selv en lille pige , hendes krop var kun som en 15 års men hun var en sand skønhed , hun gik hentil det dæmon som havde skubbet pigen "hvorfor skubbede du pigen" spurgte hun , hun lignede en lille skrøbelig menneske pige

Diablo vente sig mod pigen "hvorfor spørg du vil du selv skubbes" spurte han hårdt og så med dræber blik direkte ind i øjne på hende før han grinte ondt og kort "eller skal du voldtages" han tog fat i hendes arm og svang hende væk fra hans blik og gik videre helt kold over for hvem han gik ind i

//bliver nød til at vente lidt skal lige noget hurtigt-.-'

Amber så mod ham og rystede på hovedet "Pas på du ikke drømmer få meget sir" sagde hun med et neutral tone, ikke blidt men heller ikke hånligt , lige mellem ting, Hun lignede jo kun et lille menneske.
Menneske , og ikke kun det et skrøbeligt menneske, hjælpeløs, men hun var ikke.
"Du kan prøve sir, men du kommer ikke til det" sagde hun og bliv stående på sin plads

Diablo så på hende og smilede "hmm rolighed respekt for det" sagde han og så på hendes krop "hvorfor er du så rolig" spurte han og så hende direkte i øjne uden et tegn på frygt eller fortrydelse over at have skubbet den anden pige mere en slagt nydelse eller fryd mens han bare smilede ondt

"da ikke er noget aat frygte omkring dig" sagde hun og begyndte at gå , hun gik op ved siden af ham og folk omkring hende synes hun var modige og dum, men der var noget over hende som sagde hun vidste hvad hun snakkede om og at hun ikke var dum, hun så op på ham "skulle jeg da være bange for sig sir" spurgte hun , hendes krop var som en på 15, så mange glemt tit at det ikke var kroppen som betyde alt

han smilte "tror du virkelig på jeg er ufarlig" spurte han og tog hende fast på armen "jeg kunne voldtage dig lige her og nu" sagde han roligt og så på de andre "SKAL JEG" råbte han og håbede på et kor mens han smilte meget ondt og var dybt alvorlig om hvad han lige havde sagt han så på hende igen "nåh skal jeg?"

"Jeg synes ikke du skal prøve sir, du kommer bare til skade" sagde hun på en meget rolige måde, de flerest vil ikke finde sig i det og så lignede hun et menneske, hun så på ham og sagde ikke Aw over han holdet hendes arm, hun sukkede "Sir, slip mig pleas" sagde hun og kiggede nu på ham med nogle alvorlig øjene

han grinte ondt og slap hende "unødvendig spild af kræfter" sagde han og vente sig og gå afsted mellem Dæmonerne igen han så ikk mod hende han gik bare afsted alene og stille han vidste ikk hvad han skulle gøre han ville have magt men vidste ikk hvor han skulle skaffe det fra

Amber små grinte "Se selv sir" sagde hun og så mod ham, man kunne se i hendes øjne hun var en engel, hun vendt ryggen til og begyndte at gå ned af en lille gyde hvor der ikke var nogle "Dæmoner bliver os bare dummer og dummer" sagde hun og rystede på hovedet, hun virkede som om hun kendt stedet rigtigt godt, og gjorder hun os

han havde vent sig og fulgte efter hende og kom tæt bag hende før han vente hende rundt "tror du mig ikk" sagde han og svang sin næve så den hamrede ind i hendes ansigt så hun besvimede mens han grinte ondt "ingen skal tro jeg er blødsøden vis det var det du mente" sagde han

Hun så mod ham med sin øjne , vis du vidste hvordan man opdaget Engel, så kig på deres øjne de fortæller det, "Tja, kigger jeg ikke, du er bare en dum dæmon, at du ikke opdager hvad du rør ved" sagde hun med en blid og rolige stemmende, det var en fornærmelse hun havde givet ham "ikke andet sir" sagde hun og kom fri fra ham

han så på hende kort "DIN LILLE FORBANDEDE ENGEL der hvor jeg kommer fra slagter vi enlger og spiser dem bogstavegigtalt til morgenmad" sagde han og så vredt på hende han fnøs "hvorfor skulle jeg være bange for at skubbe en engel" spurte han roligt og smilte ondt mens han fandt en lille kniv frem bag sin ryg til nødstilfælde

Hun så på kniven og rystede på hovedet "Ser man det, du er ikke helt dum alligevel " sagde hun og bliv stående hun at tegn på frygt "Jeg er ikke bag en normal engel" sagde hun og så på hans vred steg "men noget jeg misunder jeg få er den måde i kan bliv vred på" sagde hun på en mod så det lyd som om han var en forsøgsdyr for hende "hm" sagde hun "jeg vil ikke kampe mod dig sir" sagde hun

Diablo smilte og lagde kniven tilbage "okay vis du er så speciel så lad dog en Dæmon være det eneste jeg vil ha er magt" sagde han og vente sig og begyndte at gå sin vej igen "og jeg er ikk vred jeg ville bare se om jeg kunne skræmme dig" sagde han ligeglad om det lød åndssvagt men det var sandt

Amber så på ham med et blik som var venlig og indforstående "så du vil ha magt, er det dit del med livet" sagde hun og rystede "Hvor trist, det er vis os det som startede denne krig" hun stod blidt og kiggede på hans nakke.
"magt er svært at ha" sagde hun så , som om hun kendt til det og som om hun havde livet siden den startede.